NyserodHelleborus foetidus L. Planten er giftig |
||
Anvendelse Nyserod har været brugt som lægemiddel i middelalderen, men munkene mente den var farlig at bruge fordi virkningen var svær at forudse. Nyserod blev mest brugt til behandling af epilepsi og depressioner, samt som et kraftigt afføringsmiddel. Overdosering kan medføre hjertestop. Udvortes er nyserod blevet brugt til at behandle skab, fnat og andre hudlidelser. Nyserod er også blevet brugt til at bekæmpe lus og lopper. Nyserod bruges i homøopatiske midler mod hovedpine, psykiske ubalancer og kramper. Nyserod er blevet brugt meget til behandling af sygdomme hos husdyr. Særlig kvægsygdomme blev behandlet med Nyserod. Helt op til 1920 blev nyserod brugt til behandling mod mund og klovsyge. Indholdsstoffer Forskellige hjertevirksomme glycosider, aconitinsyre, glycosider og bitterstoffer. |