Om Apotekerhaven
Joachim Bursers Apotekerhave er en lille unik apotekerhave, som ligger i forbindelse med Sorø Museum.
Apotekerhaven er tilegnet professor Joachim Burser (1583 – 1639).
Opbygning af haven og valget af planter er begrundet med relation til Burser:
- Alle planter, træer og buske i haven findes i Joachim Bursers Herbarium, ”Hortus Siccus” eller i ”Bursers danske floramanuskript”.
- Alle havens planter været anvendt som lægeplanter.
- Planterne voksede i Sorø eller Danmark i øvrigt 1625 – 1639, mens Joachim Burser boede i Sorø.
Det var Lektor Hans Tybjerg, Botanisk Have og Museum, Kbh. som i 2002 gjorde opmærksom på, at vi netop her i Sorø havde mulighed for at etablere denne helt specielle Bursers Apotekerhave. En mulighed som ikke findes andre steder. Efter 4 års intenst arbejde havde vi den store glæde at kunne indvie "Joachim Bursers Apotekerhave" d. 3. juni 2006.
Det allervigtigste i Joachim Bursers Apotekerhave er de 90 plantearter, der vokser i de 8 kvadratiske bede. De er plantet i et renæssancemønster udvalgt fra "Ældste danske havebog" 1647