Bursers Herbarium / ”Hortus Siccus”

“Hortus Siccus” betyder ”Den tørre Have”

Alle planterne i Hortus Siccus er indsamlet af Joachim Burser i perioden 1610 – 1625. Hver enkelt plante er omhyggeligt presset og klæbet smukt op på herbarieark.

Ved hver plante satte han en lille lap papir, hvorpå han skrev plantens navn findested og udbredelse, samt eventuelt også en kommentar. Teksterne er skrevet på latin, fx skriver han ved Sortrandet Knopurt ”et Soræ in meo horto” (I Sorø i min have).

Ved andre planter fx vokser i ”Dania” (DK) eller helt specifikt ”vokser ved Dronningestolen på Møn”.

Bursers herbarium indeholder ca. 3.200 forskellige arter. Herbariet er indbundet i 25 tykke bind med læderryg, og Burser medbragte herbariet da han flyttede til Sorø i 1625.

Mens Burser boede i Sorø supplerede han herbariet ”Hortus Siccus” med 25 arter fundet i Danmark Det var strandplanter og alger, som han ikke havde kunnet finde på sine rejser rundt i Mellem- og Sydeuropa. Planterne fik han dels som gaver, men de fleste fandt han selv på rejser i Danmark. I de 14 år hvor Burser boede i Danmark, fortsatte han også med at gøre notater på de små papirlapper ved de pressede planter i ”Hortus Siccus”. Hvis han fandt en plante i Danmark, som han før havde fundet i Mellemeuropa og indlemmet i ”Hortus Siccus”, gjorde han et notat på papirlappen ved planten. Hvis planten var almindeligt forekommende skrev han ”Dania” (voksede i Danmark) Hvis den fandtes spredt skrev han Sjælland, Fyn eller Møn, og hvis planten var sjælden og kun fandtes på en afgrænset lokalitet, skrev han f.eks. Dronnin-gestolen på Møn (Rød Skovlilje / Cephalanthera rubra). Denne plante findes stadigvæk på netop denne lokalitet ca. 400 år efter.

Bursers Herbarium / ”Hortus Siccus” efter Bursers død i 1639:

Denne skat af viden med tørrede planter som dokumentation har efter Bursers død i 1639 levet en omtumlet tilværelse. I første omgang blev ”Hortus Siccus” indlemmet i bogsamler og rigsråd Jørgen Seefeldts bibliotek. Det blev siden svensk krigsbytte under svenskekrigene i 1658-59.

Efter krigen kom det ved hjælp fra adelsmand D.J. Coiijet til Universitetet i Uppsala. Her er det lykkeligvis blevet, hvorfor det eksisterer den dag i dag. Under en brand i Uppsala i 1702 gik 2 af de 25 bind dog til, men de resterende 23 har det godt. Siden 1854 har de været under trygge forhold på Botanisk Institut v. Universitetet i Uppsala, hvor der blev bygget et særligt hus til berømte gamle bøger. Rummene er temperatur- og fugtregulerede.

Det er muligt at komme til at se Bursers herbarium hvis man besøger universitetet i Upsala. Det er dog nødvendigt at bestille tid på forhånd.

Hortus Siccus har ligget i dvale i ca.350 år, lige indtil vi besluttede at skabe ”Joachim Bursers Apotekerhave i Sorø” i 2006.

Efter Bursers død har flere forskere benyttet Bursers Herbarium / ”Hortus Siccus” bl.a. Linné.