Krusemynte

Mentha viridis L. var. Crispata

Anvendelse

Krusemynte har siden oldtiden været kendt som krydder- og lægeplante samt til at ”dæmpe lysterne”, hvilket forklarer dens forekomst i klosterhaverne.

Christiern Pedersen (1533) anbefaler krusemyntevand mod dårlig ånde og krusemynte blandet med bygmel og kogt i vand mod besværet vejrtrækning. Ydermere mener han, at bladene spist med mad hjælper på maveforkølelse og modvirker impotens.

Henrik Smid (1546) skriver, at saften fra krusemynte blandet med eddike stopper blodspytning og opkastning og dræber indvoldsorm.

Ifølge Simon Paulli (1648) stilner krusemynte hikke, hovedpine og smerte i mælkespændte bryster.

Krusemynte har været optaget i farmakopéerne indtil 1700-tallet, hvor den afløstes af pebermynten. Planten er i dag en yndet krydderplante og anvendes stadig i folkemedicinen mod maveforkølelse og galde- og leverlidelser. Den flygtige olie bruges især til aromatisering af tyggegummi.

Indholdsstoffer

Flygtig olie med indhold af carvon, som også er det vigtigste indholdsstof i kommenolie. Desuden garvesyre.