Filtbladet KongelysVerbascum thapsus L. |
||
Anvendelse Munkenes klostermedicin beskriver filtbladet kongelys som virksom mod forstoppelse, diarre, koldfeber (malaria) og hæmorider. Overtroen siger, at gnides hænderne med saft eller blomster kan man fange fisk med de bare næver. Blomsterne kan farve tekstiler gule, og stængler og blade har fundet anvendelse som lunter, lysevæger og til fakler. Kongelys anvendes stadig mod luftvejssygdomme. Det er plantens slimløsnende egenskaber der gør den anvendelig mod hæshed, bronkitis, astma og kighoste. Kongelys er vanddrivende og beroligende og afhjælper betændelsestilstande i urinvejssystemet. Indholdsstoffer Bitterstoffer, saponiner, store mængder slim, flygtige olier. |