Ambra

Artemisia abrotanum L.

Anvendelse

Oldtidens læger brugte ambra mod kramper, ischias, urinvejssygdomme, ved menstruationsbesvær samt som modgift ved slange- og skorpionbid.

I munkenes klostermedicin blev planten blandet i vin brugt mod smerter i bryst og sener, mod åndenød, hoste og smerter i lænden. Desuden blev den brugt som urinrensende og som modgift, bl.a. mod hugormebid. Den er også brugt som et middel mod ukyskhed.

Senere er ambra brugt mod for meget mavesyre, som opkvikkende middel og som ormemiddel.

Ambra er en af de duftende urter, som kvinderne havde med i kirken, for at kunne holde sig vågne under de lange gudstjenester. Desuden har planten, ligesom malurt, været anvendt som mølmiddel.

I folkemedicinen bruges planten stadig mod appetitløshed, vandladningsbesvær, diarré og bronkitis samt som sveddrivende middel. Desuden påstås det at aske af den brændte urt kan få håret til at vokse på skallede steder.

Indholdsstoffer

Flygtig olie, bitterstof og garvesyre.