Almindelig FredløsLysimachia vulgaris L. |
||
Anvendelse Fredløs var ikke meget brugt i middelalderens klostermedicin. Det er først senere den er blevet brugt som et middel mod feber, diarré og dysenteri. Den har også været spist mod skørbug. Fredløs er adstringerende, slimløsende og blødgørende. Den kan bruges til behandling af diarré og andre problemer med fordøjelsen. Bladene kan bruges til at standse blødninger, som for eksempel næseblod. Te af fredløs kan bruges som mundskyllevand til at lindre irriteret tandkød. Teen kan også bruges som øjenbadevand til ømme og trætte øjne. Fredløs kan bruges til plantefarvning. Roden giver brune farver og bladene gule farver. Indholdsstoffer Fredløs indeholder garvestoffer, flavonoider (rutin, myricetin, quercetin og kaempferol) samt triterpensaponiner og benzokinoner. |