Almindelig AlruneMandragora officinarum L. Planten er giftig |
||
|
|
Anvendelse Alrune har været brugt som medicin i mere en 2000 år, primært som bedøvelsesmiddel som middel mod kramper. Alrune blev betragtet som en kraftig trolddomsurt. Den gav lykke til ejeren, som kunne forvente at vinde både i spil og i kærlighed. Myten var at planten voksede frem på galgebakker, hvor uskyldige unge mænd var blevet hængt. Der hvor den hængtes kropsvæsker ramte jorden, ville alrunen vokse frem. For at være virksom skulle alruneroden graves om natten ved fuldmåne. Når den slap jorden ville den udstødte den et skrig, som ville få folk til at falde døde om. Derfor skulle man trække den op ved at grave den næsten fri og så binde en sort hund eller en hane fast til planten, og lade dyret trække planten fri. Dyret ville dø af plantens skrig. Selv skulle man gemme sig bag en busk med fingrene i ørerne for at beskytte sig mod skriget. Når man hørte skriget var planten oppe. Derefter skulle man kaste vievand i plantehullet og løbe hjem inden fanden fik fat i en. Vel hjemme, skulle roden vaskes og pakkes i rent linned. Alruneroden skulle behandles med respekt, da den ellers kunne forårsage ulykker. En alrune som ikke længere var lykkebringende, skulle sælges for et mindre beløb end den var erhvervet for. Der er flere myter og historien om planten. F.eks. ville planten skrige efter natlige rejsende og saften fra roden indgik i heksenes flyvesalve. Alrune blev brugt som medicin mod alle mulige sygdomme. Alrune bruges ikke længere som naturlægemiddel. Indholdsstoffer En blanding af alkaloider hovedsagelig hyoscyamin og scopolamin |
|
