Læge - Alant

Inula helenium L.

Anvendelse

Lægealant var en af de mest brugte lægeplanter i Europa i 1800 tallet. Roden blev brugt mod kvindesygdomme, hoste, luft i maven og slangebid samt som urindrivende middel.

Roden indeholder inulin. Det er en sukkerart, som også findes i jordskokker og artiskokker. Inulin tåles godt af sukkersyge patienter i modsætning til de fleste andre sukkerarter.

De flygtige olier, alantolacton og isoalantolacton i roden er virksomme mod bakterier og svampe.

Den pulveriserede rod er virksom mod indvoldsorm. En sidevirkning er at roden også har en positiv virkning på de fordøjelsesproblemer ormeangreb er ledsaget af.

Røgen fra den brændende plante er blevet brugt til at fordrive myg og lopper.

Roden er blevet brugt som farveplante. Den giver en blå farve hvis tøjet først er bejdset med urin og potaske.

Roden bruges i dag mod astma, bronkitis og andre lungelidelser. Ligeledes anvendes den i behandlingen af børneorm, som fordøjelsesfremmende tonic og som smagstilsætning i vermouth.

Indholdsstoffer

Flygtige olier (alantolacton og isoalantolacton), inulin, steroler, harpiks, pektin, slimstof.