Morgenfrue

Calendula officinalis L.

Anvendelse

Morgenfrue har været brugt som lægeplante i mere end 5000 år. Den er først og fremmest brugt udvortes som sårhelende og betændelseshæmmende urt. Indtaget virker Morgenfrue sveddrivende og krampestillende. Den kan for eksempel have en god virkning på menstruationsproblemer.

Forsøg har vist at indholdet af saponiner i morgenfrue har en vis kolesterolsænkende virkning.

Morgenfrue er blevet brugt som safran forfalskning. Smagen er dog ganske anderledes end den ægte vare. Udtræk af Morgenfrue blomster kan bruges som smørfarve.

Udtræk af Morgenfrue bruges stadig i kosmetik produkter. Her virker Morgenfrue beroligende og lindrende på irriteret hud.

Kronbladene af morgenfrue smager svagt peberagtigt og er glimrende som pynt i salater.

Indholdsstoffer

Blomsterblade indeholder saponiner, organiske  alkoholer, carotenoider (orange blomster), xanthophyll (gule blomster), æteriske olier, poly-acetyler.