Læge - Hundetunge

Cynoglossum officinale L.

Anvendelse

Hundetunge er en af de ældste kendte lægeplanter. Den beskrives på 7000 år gamle assyriske lertavler. Navnet er græsk, kynoglosson betyder hundetunge. Navnet hentyder til bladenes lighed med hundetunger. I oldtiden anvendtes planten bl.a. mod giftige bid, brandsår og skaldethed.

I middelalderens klostermedicin blev den kogte rod brugt mod bylder og hæmorider. Man mente desuden at Hundetunge kunne får hår til at vokse på skaldede hoveder.

Hundetunge indgik i de såkaldte cynoglospiller mod hoste, som indtil 1963 indgik i den danske farmakopé. På grund af plantens grimme lugt har den været brugt til at fordrive mus og rotter.

Roden giver en rød farve til garn og stof.

Indholdsstoffer

Æterisk olie, garvestof og alkaloiderne cynoglossin og consolidin. Dette alkaloid virker centralt lammende på mennesker, men plantens giftighed forsvinder ved lagring.