Enbo Galdebær

Bryonia alba L.

Planten er giftig

Anvendelse

Galdebær er blevet brugt til at behandle kolde lemmer og gigtsmerter. Planten virker kraftigt afførende, sveddrivende og giver voldsomme opkastninger. I middelalderen ansås den for et kraftfuldt middel, til at uddrive ondskab af kroppen.

Udvortes blev den brugt mod bylder, urene sår, dødt kød, ringorm mm. Middelalderlige kilder nævner også andre anvendelser: mod epilepsi, og en tampon af roden anbragt i vagina kunne uddrive dødt foster og efterbyrden. I Rusland blev planten brugt til at provokere aborter.

Rodens hvide mælkesaft blev anset for særlig virksom. Man skar toppen af den roelignende rod ved jordoverfladen, udhulede den lidt og satte toppen på plads igen. Herefter kunne man i en periode tappe saften fra roden med en ske. Saften blev brugt mod f.eks. indvoldsorme.

Galdebær blev i folkemedicinen brugt mod forstoppelse og vattersot og som ingrediens i salve til podagra. Desuden hed det sig, at den, som bar roden på sig, ikke kunne rammes af noget ondt.

Indtagelse af bærrene får galden til at flyde i form af opkast, svedeture og diarre, deraf kommer navnet galdebær. Saften fra planten kan give hudirritationer.

Indholdsstoffer

Hele planten, specielt rødder og bær, indeholder giftige glykosider bl.a. de bittertsmagende bryonin og bryoidin, terpener og saponiner, samt alkaloidet bryonicin.

Dødelig dosis for børn er kun ca. 15 bær.